Katrine & Morten Arnfeldt

Her er vi!

Vi overtog hotellet i september 2017, og brugte vinteren og foråret 2017 og 2018 på at sætte hotellet i stand og sætte vores personlige præg på vores nye sted.

De 6 værelser, blev til 5 værelser, da vi nedlagde et værelse til fordel for to nye badeværelser til to af vores værelser. 

Restauranten blev malet, der blev købt nye stole, og alle vores billeder og mormors broderier blev fundet frem og sat på væggene. Det gav lige pludselig mening, alle de ting Katrine havde gemt i mange år.

Til sidst fik vi omvandlet det tidligere kontor, til vores helt egen lounge, med blandt andet Ærø Whisky, bøger, Mortens gamle svanestole og bløde møbler fra Røde Kors Butikken.

Hvordan fandt vi Ærø? Ja Katrine læste rent faktisk en artikel om Ærø, og sagde til Morten, jeg tror vi skal en tur til Ærø. “Det er jo en ø” sagde Morten. Men afsted tog vi, og vi blev meget hurtigt forelsket i skønne Ærø.

Morten er uddannet kok, og Katrine elsker at indrette og hygge, og ikke mindst elsker hun god mad og vin. Vi  synes derfor, at vi er et godt mach til at være hotel/restaurant ejere.

Katrine er uddannet pædagog og har siden 2008 været ansat som HR Assistent og lønbogholder. 

Vi glæder os meget til at vise jer vores sted!

Ærøske hilsner fra Morten & Katrine